Leaky gut



– når tarmen er blevet for ’utæt’.



Tarmgennemtrængeligheden er ved leaky gut syndrom blevet større end normalt. Resultatet er, at rester af udfordøjede fødevarer og f.eks toxiner, tarmbakterier, svampe kan finde vej ud i blodbanen – hvor de ikke hører hjemme.


Slimhinden skal både fungere i forhold til optagelse af næringsstoffer og være et værn mod toksiske forbindelser. Mellem slimhindens celler sidder der nogle tætte sammenføjninger, de såkaldte 'tight junctions', som forbliver lukkede ved normale forhold, så alle molkyler screenes og kun slipper igennem til bodet via slimhinden. Disse 'tight junctions' fungerer som en slags dørmænd.


Der opstår probleme med disse 'tight junctions', når man har leaky gut syndrom og så smutter forkerte molekyler ud i blodet, hvor de kan lave ballade.



Immunforsvaret reagerer


Når tamen er blevet for utæt, reagerer immunforsvaret og kæmper mod de ’fremmede stoffer’ og leveren får travlt med at screene de partikler, som tarmen skulle have taget sig af.  Det kan give en række forskellige gener i form af immunreaktioner som f.eks.  fødevareintolerancer, allergi, eksem. Man kan komme ind i en ond cirkel, hvor kroppen er på overarbejde og ikke får skilt sig af med de affaldsstoffer, som den normalt gør - tarmens slimhinde bliver irriteret og inflammation opstår.  Måske får man problemer med at optage vitaminer og mineraler. Hvis man bliver forstoppet, opsuger tyktarmen affaldsstoffer, som bliver recirkuleret i systemet.


Tarmens slimhinde er faktisk et vigtigt led i vores immunforsvar - ca. 70% af vores immunforsvar sidder i tarmen.


Symptomer


Der kan optræde et utal af symptomer, men typisk vil det f.eks. være mavesmerter, oppustethed, forstoppelse, diarré, ubehag fra tarmen, træthed, eksem/hudproblemer allergier, ledsmerter, fødevareintolerancer, humørproblemer/tendens til depression. En del autoimmune sygdomme forbindes med leaky gut.



Årsager


Stress, inflammation, dysbiose, bakteriel overvækst, fødevarereaktioner, medicin (NSAID præparater, antibiotika), kemoterapi/stråleskader.



Undersøgelse                                         


IPA analyse (Intestinal Permeability Analysis). Analysen måler på absorptionen af 5 sukkermolekyler. Man drikker en opløsning af en sukkerblanding inden sengetid.

I løbet af natten og den efterfølgende morgen opsamles urinen i et målebæger og indholdet afmåles minimum 8 timer efter indtagelse af sukkeropløsningen. Ca. 20 ml. overføres til et testrør og sendes til analyse. Analysesvaret viser, hvordan de enkelte sukkermolekyler fordøjes og absorberes i tarmen. Det siger noget om, hvordan mavesækken og tarmens slimhinde har det og om der er øget gennemtrængelighed, inflammation og tendens til nedsat absorption af næringsstoffer. Brochure om selve undersøgelsen.


Behandling


  • Fjerne skadevoldere. Det kan være overfølsomhedsskabende madvarer, bakterier, svampe mv.
  • Reparere tarmens slimhinde.
  • Genskabe godt miljø i tarm - opbygge en sund tarmflora.
  • Støtte funktioner, der halter. F.eks. stimulere mavesyre, enzymer mv.


Kilder:


Michael Schmidt, Beyond Antibiotics

Elizabeth Lipski Digestive Wellness

Marianne Fjordgaard & Eva Lydeking-Olsen, Fordøjelse en fornøjelse